Hvem har skylden? · Typisk skyldfordeling
Hvem har skylden ved vognbaneskift og sammenfletning?
Støder to biler sammen, hvor færdselslovens regler om sammenfletning gælder, deles ansvaret typisk ligeligt ifølge Forsikring & Pensions vejledning »Bilen og forsikring«, baseret på domspraksis. Et almindeligt vognbaneskift er ikke blandt vejledningens eksempler: her kræver færdselslovens § 18, at den, der skifter bane, sikrer sig, at det kan ske uden fare – og fordelingen afgøres konkret af forsikringsselskaberne.
Typisk fordeling ifølge Forsikring & Pension
Under overskriften »Vognbaneskift« har brochuren ét eksempel, og det handler om sammenfletning. Eksemplet med en manøvre, der tvinger en anden til at bremse, er også relevant ved baneskift. Eksemplerne stammer fra Forsikring & Pensions brochure »Bilen og forsikring« og bygger ifølge brochuren på mange års domspraksis.
Sådan læser du tegningerne: bilerne ses oppefra, vinklen i bilens front viser køreretningen, den røde stjerne er sammenstødet, og pile viser den manøvre, bilen var i gang med. Bogstaverne går igen i fordelingen ved siden af. Tegningerne er vores egne.
Sammenfletning
Typisk fordeling ifølge Forsikring & Pensions vejledning, baseret på domspraksis
- Den ene bil1/2
- Den anden bil1/2
Brochurens ordlyd
»Sammenfletning. Kollision, hvor sammenfletningsreglerne i FL § 18, stk. 3 og 4 gælder (tilkørselsbaner, reduktion af antal vognbaner, sammenløb af vognbaner).«
Forudsætninger
- Gælder kun, hvor færdselslovens sammenfletningsregler i § 18, stk. 3 og 4 gælder: tilkørselsbaner, færre vognbaner og sammenløb af vognbaner. Et almindeligt vognbaneskift er ikke med i brochurens eksempler.
Kilde til fordelingen: Forsikring & Pension, »Bilen og forsikring« (maj 2018), side 10. Typisk fordeling baseret på domspraksis – selskaberne afgør den konkrete sag.
Påkørsel bagfra, fordi en tredje bil tvang den forreste til at bremse
Typisk fordeling ifølge Forsikring & Pensions vejledning, baseret på domspraksis
- Den bagfrakommende1/2
- Den, der må bremse opIntet ansvar
- Den, der skaber situationen1/2
Brochurens ordlyd
»Hvis et køretøj ved sin manøvre er årsag til, at et andet køretøj må bremse op, og det andet køretøj bliver påkørt af en bagfra kommende, ligedeles ansvaret, forudsat at den, der skaber situationen, i tilfælde af kollision med det bremsende køretøj, ville være ifaldet ansvar.«
Forudsætninger
- Forudsætter, at den, der skaber situationen, selv ville have haft ansvaret, hvis den var blevet ramt af den bil, der måtte bremse.
Kilde til fordelingen: Forsikring & Pension, »Bilen og forsikring« (maj 2018), side 9. Typisk fordeling baseret på domspraksis – selskaberne afgør den konkrete sag.
Det har brochuren ikke et eksempel på
Her findes ingen typisk brøk, og vi sætter ikke selv en. Fordelingen afgøres konkret – af forsikringsselskaberne og ud fra, hvad der kan bevises.
Afgøres konkret – brochuren har kun et eksempel om sammenfletning
Under overskriften »Vognbaneskift« viser brochuren kun sammenfletning. Et almindeligt vognbaneskift er ikke blandt de 15 eksempler. Færdselsloven pålægger den, der skifter vognbane, at sikre sig, at det kan ske uden fare eller unødig ulempe for andre. Den regel indgår i vurderingen, men brøken afgøres konkret.
Reglerne, der indgår
- Færdselslovens § 18, stk. 2: »Kørende skal før igangsætning fra kanten af vejen, ved vognbaneskift eller anden ændring af køretøjets placering til siden sikre sig, at manøvren kan udføres uden fare eller unødig ulempe for andre.«
- Færdselslovens § 103, stk. 2: Sker der tingsskade ved sammenstød mellem motordrevne køretøjer, »afgøres det under hensyn til de foreliggende omstændigheder, om og med hvor stort et beløb erstatning bør ydes«.
Nærmeste eksempel i brochuren
- Eksempel 14, sammenfletning – typisk fordeling: Den ene bil: 1/2 · Den anden bil: 1/2.
- Eksempel 6, påkørsel bagfra, fordi en tredje bil tvang den forreste til at bremse – typisk fordeling: Den bagfrakommende: 1/2 · Den, der må bremse op: intet ansvar · Den, der skaber situationen: 1/2.
Kilder: færdselsloven og Forsikring & Pension, »Bilen og forsikring«. Forsikringsselskaberne afgør den konkrete sag.
Det kan flytte fordelingen
- Om sammenfletningsreglerne gælder: brochurens ligedeling gælder kun ved tilkørselsbaner, hvor antallet af vognbaner bliver mindre, og hvor vognbaner løber sammen.
- Om baneskiftet fremkaldte en opbremsning: bliver en bil, der må bremse for manøvren, ramt bagfra, deles ansvaret typisk ligeligt mellem den, der skabte situationen, og den bagfrakommende.
- Beviserne: giver I modstridende forklaringer, og er der ingen uvildige vidner, fører det efter domspraksis ofte til, at ansvaret deles ligeligt – uanset hvad der faktisk skete.
Færdselsreglerne bag
Brøkerne står ikke i loven. Færdselsloven fastlægger, hvad hver trafikant skal, og § 103, stk. 2 overlader fordelingen af erstatningen til en konkret vurdering. Reglerne herunder er citeret fra den gældende færdselslov.
- § 18, stk. 2 – igangsætning, vognbaneskift og opbremsning. »Kørende skal før igangsætning fra kanten af vejen, ved vognbaneskift eller anden ændring af køretøjets placering til siden sikre sig, at manøvren kan udføres uden fare eller unødig ulempe for andre. Det samme gælder, når den kørende vil standse eller hurtigt nedsætter hastigheden.«
- § 18, stk. 3 – tilkørselsbane. »Kørende i tilkørselsbane (accelerationsbane) skal tilpasse sin hastighed til færdslen i den vognbane, som skal benyttes under den fortsatte kørsel, og forlade tilkørselsbanen, når det kan ske uden fare eller unødig ulempe. Kørende i den vognbane, som færdslen i tilkørselsbanen skal køre ud i, skal, om nødvendigt ved at nedsætte hastigheden, lette udkørslen fra tilkørselsbanen.«
- § 18, stk. 4 – færre vognbaner og sammenløb. »Hvor antallet af vognbaner, der er forbeholdt færdslen i samme retning, formindskes, skal de kørende under gensidig hensyntagen tilpasse deres kørsel efter de ændrede forhold, herunder ved eventuelt at ændre hastigheden. Det samme gælder ved sammenløb af to kørebaner.«
- § 103, stk. 2 – fordelingen ved sammenstød. Sker der tingsskade ved sammenstød mellem motordrevne køretøjer, »afgøres det under hensyn til de foreliggende omstændigheder, om og med hvor stort et beløb erstatning bør ydes«.
Sådan står du stærkest
Fordelingen afgøres ud fra, hvad der kan bevises. Forsikring & Pension skriver, at modstridende forklaringer uden uvildige vidner efter domspraksis ofte fører til, at ansvaret deles ligeligt. Det, du sikrer dig på stedet, kan derfor afgøre sagen.
Står du lige nu efter et uheld, guider uheldsguiden dig igennem, hvad du skal gøre nu, i dag og i denne uge.
Hvad betyder fordelingen for reparationen?
Sammenstød ved baneskift giver typisk skader langs siden af bilen – skærm, dør og sidespejl. Ved ligedeling betaler modpartens selskab halvdelen af skaden på din bil.
Fordelingen af ansvaret afgør, hvilket selskab der betaler for hvilken bil. Den del af skaden på din bil, som modparten hæfter for, betaler modpartens lovpligtige ansvarsforsikring. Resten dækkes af din egen kasko – eller af dig selv, hvis du ikke har kasko.
| Din andel af ansvaret | Det betyder det typisk |
|---|---|
| Intet ansvar | Modpartens ansvarsforsikring betaler typisk hele skaden på denne bil. Bilens egen forsikring bruges ikke, så der er normalt hverken selvrisiko eller prisstigning. |
| 1/3 | Modpartens ansvarsforsikring betaler typisk 2/3 af skaden på denne bil; resten dækkes af bilens egen kasko eller af ejeren selv. Bilens ansvarsforsikring betaler samtidig 1/3 af modpartens skade. Selvrisiko og en eventuel prisstigning afhænger af policen. |
| 1/2 | Modpartens ansvarsforsikring betaler typisk halvdelen af skaden på denne bil; resten dækkes af bilens egen kasko eller af ejeren selv. Bilens ansvarsforsikring betaler samtidig 1/2 af modpartens skade. Selvrisiko og en eventuel prisstigning afhænger af policen. |
| 2/3 | Modpartens ansvarsforsikring betaler typisk 1/3 af skaden på denne bil; resten dækkes af bilens egen kasko eller af ejeren selv. Bilens ansvarsforsikring betaler samtidig 2/3 af modpartens skade. Selvrisiko og en eventuel prisstigning afhænger af policen. |
| Fuldt ansvar | Bilens ansvarsforsikring betaler modpartens skade. Skaden på bilen selv dækkes kun af en kasko – ellers betaler ejeren selv. Selvrisiko og en eventuel prisstigning afhænger af policen. |
Hvad en skade betyder for din selvrisiko og prisen på din forsikring, afhænger af din police – spørg dit selskab. Læs mere om hvem der betaler, når modparten har skylden, og om selvrisiko.
Får du en del af skylden, har det ifølge Forsikring & Pension normalt betydning for din selvrisiko og for det, din bilforsikring koster. Har du en forsikring, hvor prisen stiger efter en skade, får du ifølge Forsikringsoplysningen mulighed for at betale skaden selv og dermed undgå en prisstigning. Har du ret til en erstatningsbil fra modpartens selskab, nedsættes betalingen med din egen andel af skylden.
Selve reparationen er den samme, uanset hvem der betaler: skaden opgøres, og det selskab, der skal betale, godkender, før arbejdet går i gang. Au2service i Rødovre reparerer forsikringsskader for kunder hos alle forsikringsselskaber.
Send billeder af skaden
Tag et par billeder af skaden og send dem til os sammen med nummerpladen – også selv om ansvaret ikke er afklaret endnu. Så er skaden dokumenteret, og du ved, hvad næste skridt er.
Spørgsmål og svar
Andre situationer
Brøkerne er hentet fra Forsikring & Pensions brochure »Bilen og forsikring« (maj 2018), afsnittet »Ansvar ved sammenstød«, og kontrolleret mod brochuren 12. oktober 2026. Lovtekst er citeret fra den gældende færdselslov på retsinformation.dk. Tegningerne er Au2service' egne. Siden er generel vejledning og ikke juridisk rådgivning – det er forsikringsselskaberne og i sidste ende domstolene, der afgør ansvaret i din sag.
Skal skaden laves? Start med et par billeder
Send billeder af skaden til Au2service i Rødovre, eller ring. Vi reparerer forsikringsskader for kunder hos alle forsikringsselskaber og fortæller dig, hvad næste skridt er.